Chokoladekage med 3 slags creme

Chokoladekage og creme uden tilsat sukker – her er en nem og hurtig måde at få stillet lækkersulten, selvom du gerne vil undgå gluten, sukker og kulhydrater. Jeg har brugt sukrin melis og sukrin gold, men andre former for kulhydratfattig sukkererstatning kan også bruges.

Kagen smager dejligt når den er friskbagt, og den kan også serveres efter en tur i køleskabet, hvor den bliver mere konfekt-kage-agtig i konsistensen.

Opskriften er egnet til keto eller low-carb livsstil.

Vælg10 Portioner
Del på pinterest

Ingredienser

Chokoladekage
 4 æg
 100 g. usaltet smør
 40 g. sukrin melis
 40 g. sukrin gold
 1 tsk. vaniljepulver
 100 g. mandelmel
 25 g. cacao
 ½ tsk. salt
 ½ tsk. bagepulver
 50 g. groft hakket chokolade uden tilsat sukker
Mokka-creme
 25 g. smør
 15 g. flødeost naturel
 ½ spsk. sukrin melis
 1 tsk. espresso/meget stærk kaffe
Hindbær-creme
 25 g. smør
 15 g. flødeost naturel
 ½ spsk. sukrin melis
 2 spsk. hindbær
Vanilie-creme
 25 g. smør
 15 g. flødeost naturel
 ½ spsk. sukrin melis
 ½ tsk. vaniliepulver

Sådan gør du

1

Pisk æg med smeltet smør, sukrin meils og sukrin gold samt vanille pulver.

Vend mandelmel og cacao i dejen og bland det godt sammen. Rør salt, bagepulver og chokolade i, og kom dejen i en smurt form ca. 20 x 30 cm. og bag den ca. 20 minutter ved 200 grader.

Til de 3 slags creme røres smørret blødt og piskes godt med flødeost naturel og sukrin melis, og derefter røres de 3 slags creme godt med hhv. kaffe, vanille og hindbær.

Måske vil du også prøve


3 i 1 Laksecreme med purløg og peberfrugt


Asiatisk inspireret nudelsalat med oksekød, misodressing og hvidløgs-chips


Bagt tomatsauce og kødboller


Balsamicobagte rødbeder på salat med gedeost, valnødder og appelsindressing

Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling

Velkommen hos Foodzens!

Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og  husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.

Velkommen indenfor!