Hokkaidosuppe med ingefær og kokosmælk

Suppen her er lynende hurtig, hvis først græskar-basen er lavet. Du kan derfor med fordel sætte denne suppe på ugens madplan samme uge som græskar-risotto, og lave dobbeltportion af græskarpureen – så kan du nemlig se frem til en aften med nem og meget hurtig aftensmad i form af denne krydrede, varmende og mættende suppe.

Opskriften er lavet i samarbejde med Jeksen Grønthandel 

Vælg4 Portioner
Del på pinterest

Ingredienser

Hokkaidosuppe
 6 dl. vand
 1 spsk. grøntsagsbouillon (pulver)
 2 tsk. fintrevet frisk ingefær
 2 dl. kokosmælk
 1 spsk. saft af lime
 1 tsk. paprikapuré
 1 fed hvidløg
 1 tsk. salt
Topping
 ½ frisk rød chili
 1 håndfuld frisk persille
 4 spsk. græskarkerner

Sådan gør du

1

Opvarm græskarpure i en gryde sammen med vand og grøntsagsbouillon. Tilsæt revet ingefær, kokosmælk, limesaft, paprikapure, hvidløg og salt og lad det varme godt op under omrøring. Blend evt. suppen, for at få den helt glat og ensartet.

Server med frisk chili i tynde skiver, hakket persille og et drys græskarkerner.

Måske vil du også prøve


3 i 1 Laksecreme med purløg og peberfrugt


Asiatisk inspireret nudelsalat med oksekød, misodressing og hvidløgs-chips


Bagt tomatsauce og kødboller


Balsamicobagte rødbeder på salat med gedeost, valnødder og appelsindressing

Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling

Velkommen hos Foodzens!

Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og  husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.

Velkommen indenfor!