Hummus med hvide bønner, citron, hvidløg og sesamolie

Jeg opdagede lige før frokost, at det er INTERNATIONAL HUMMUSDAG idag!

Så jeg kunne faktisk ikke rigtig tillade mig at lade frokosten bestå af andet end….hummus. Heldigvis kan hummus laves i en hurtig vending af en dåse kogte kikærter, hvis man har det på lager…Desværre var jeg lige præcis idag løbet tør for kikærter, så versionen her er med en dåse hvide bønner, der spiller hovedrollen sammen med masser af citron og hvidløg, så både smag og konsistens er i top… Det giver en lidt anderledes hummus, men bestemt ikke dårligere!

Vælg1 Portion
Del på pinterest

Ingredienser

 1 dåse hvide bønner
 2 fed hvidløg
 ½ citronsaft fra 1/2 citron
 ½ tsk. spidskommen
 ½ tsk. stødt koriander
 1 tsk. salt
 1 spsk. sesamolie
 1 spsk. tahin
 1 spsk. olivenolie
 Lidt frisk mynte eller koriander

Sådan gør du

1

Blend alle ingredienserne godt sammen til en cremet hummus, og lad den gerne trække 15-20 minutter inden servering.
Drys med lidt sesam og friske krydderurter, og server på salat eller til grøntsagsstave og brød.
Smager også dejligt med smukke granatæblekerner på toppen!

Måske vil du også prøve


3 i 1 Laksecreme med purløg og peberfrugt


Asiatisk inspireret nudelsalat med oksekød, misodressing og hvidløgs-chips


Bagt tomatsauce og kødboller


Balsamicobagte rødbeder på salat med gedeost, valnødder og appelsindressing

Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling

Velkommen hos Foodzens!

Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og  husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.

Velkommen indenfor!