Blomkåls-tortilla med stegt halloumi og soya-lime dressing – keto & low carb

Blomkål er hovedingrediens i disse små tortillas, som indeholder meget få kulhydrater og kan bruges af dig, der gerne vil spise mere grønt eller spise low carb/keto. De er krydret med frisk koriander og chiliflager, men hvis du ikke er så vild med koriander, kan du erstatte med frisk persille.

Du kan servere blomkålstortillas med alt det fyld, du plejer at bruge i tortillawraps, f.eks. stegt kylling, hakket oksekød eller tofu sammen med salat, tomat, agurk, salsa og en god guacamole.

Her serveres blomkålstortillas med stegt halloumi og sprøde grøntsager, samt en dressing af soyasauce, limesaft og mayonnaise.

Opskriften er egnet til keto eller low-carb livsstil.

Vælg4 Portioner
Del på pinterest

Ingredienser

Blomkålstortillas
 350 g. blomkål
 2 æg
 1 spsk. pofiber
 2 spsk. grofthakket frisk korianderkan erstattes af persille
 ½ tsk. tørrede chiliflager
 1 tsk. fintrevet limeskal
 1 spsk. limesaft
 1 tsk. salt
Fyld
 250 g. halloumi
 1 tsk. olie
 1 rød peberfrugt
 1 dl. friske ærteskud
 1 håndfuld frisk koriander
 1 spsk. mayonnaise
 ½ spsk. soyasauce
 ½ spsk. limesaft

Sådan gør du

1

Riv blomkålen fint, og kom den i mikroovnen 2-3 minutter ved fuld effekt. Lad blomkålen køle lidt af og læg den i et rent viskestykke. Vrid blomkålen, så alt vand fjernes. Det kan være ret varmt, så pas på fingrene!

Rør blomkål med æg, pofiber, koriander, chili, limeskal, limesaft og salt.

Bred blomkålsmassen ud i 4 cirkler på bagepapir. Bag dem i ca. 20 minutter ved 200 grader. Vend evt. blomkålstortilla’erne om efter 10 minutter.

Skær halloumi i skiver og steg stykkerne i olie på en mellemvarm pande. skær peberfrugt i strimler.

Anret blomkålstortillas med halloumi, peberfrugt, ærteskud og koriander.

Rør mayonnaise med soya og lime og dryp dressingen over blomkålstortilla’erne.

Måske vil du også prøve


3 i 1 Laksecreme med purløg og peberfrugt


Asiatisk inspireret nudelsalat med oksekød, misodressing og hvidløgs-chips


Bagt tomatsauce og kødboller


Balsamicobagte rødbeder på salat med gedeost, valnødder og appelsindressing

Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling

Velkommen hos Foodzens!

Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og  husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.

Velkommen indenfor!