Vælg4 Portioner
Hak laksen i små stykker og rør den med friskost, cremefraiche, limesaft og fintrevet limeskal.
Skær peberfrugt i små tern, forårsløg i skiver og rør begge dele i laksecremen sammen med klippet purløg.
Smag til med salt og peber.
Tortillawraps
Smør fuldkornstortillas med laksecreme, og drys lidt frisk dild over. Rul tortillas stramt sammen og lad dem hvile lidt på køl. Skær rullerne i små stykker, pynt med dild og friskkværnet sort peber, og server som en forret eller hapser…
Tortillawraps
Super nem madpakke!
Smør fuldkornstortillas med laksecreme, og drys salat eller spinatblade over. Rul tortillas stramt sammen og snup en halv eller hel pandekage med på farten sammen med lidt gnave-grønt.
Hjertesalat
Anret hjertesalatblade enkeltvis på et fad og fyld dem med laksecreme. Pynt med friske spirer eller krydderurter, og server som en hapser til et glas vin, som en lille forret eller som en del af en buffet.
Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling
Velkommen hos Foodzens!
Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.
Velkommen indenfor!