Det tager under 5 minutter at forberede, dernæst 25 minutter i ovnen, og så er det spisetid. Nemmere bliver det nærmest ikke at servere hjemmelavet aftensmad på en travl hverdag!
Kartoffelæggekage passer fint som en selvstændig ret, evt. med lidt salat eller brød til. Eller prøv med en spændende tomatcreme, eller måske en rest kød eller lidt stegt bacon. Mulighederne for variation er mange…
Vælg4 Portioner
Vask bagekartoflerne og skær dem i små tern.
Pensl et ildfast fad med olivenolie, og læg kartoffel-tern i fadet. Drys med himalaya kryddersalt og vend godt rundt i kartoflerne, så krydderiet bliver godt fordelt.
Skær spinat i strimler og bland det med kartoffeltern.
Pisk æggene godt sammen og hæld dem over kartoflerne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader ca. 25 minutter (tiden afhænger af størrelsen på fadet, så tjek at æggemassen er stivnet inden servering).
Skær tomaterne i mindre stykker og ak persillen groft. Server med tomat og frisk persille, samt f.eks, tomatcreme.
Tina Sprogø
Foodstyling – Fotografering
Markedsføring – Opskriftudvikling
Velkommen hos Foodzens!
Her får du inspiration til mad som er hurtig, nem og sund – med masser af smag og farve! Jeg laver helst mad med masser af grøntsager i alverdens former (nogen gange er de nærmest usynlige #hiddenveggies) og med enkle, lettilgængelige råvarer. Jeg hedder Tina og jeg glæder mig til at byde dig indenfor. Jeg er uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom, og driver virksomheden tinasprogoe.dk, hvor jeg tilbyder bl.a. markedsføring til fødevareproducenter i form af tekst, fotos, opskriftudvikling, foodstyling og konceptudvikling.
Velkommen indenfor!